Kong Gauers Gårds profil

Fællesskab og nærvær er grundpillen i alt, hvad vi gør. Det skaber et trygt og godt sammenhold – både for børn, forældre og medarbejdere. Alle børn og voksne er en vigtig del af fællesskabet.

På Kong Gauers Gård er vi optaget af at skabe et børneliv med stort fokus på Fællesskaber og Venskaber. Fleksible og dynamiske Fællesskaber med få eller mange børn, hvor der er mulighed for at gå på tværs af børnegrupper, men også at kigge ud i hele organisationen, hvor der samskabes med de ældre og lokalsamfundet. Fællesskab som inviterer til leg, relationer og nærvær – det naturlige, det planlagte og det samskabende fællesskab.

Fællesskaber som lader venskaber gro på kryds og tværs af mange aldre.

Hjertevarme og tryghed. På Kong Gauers Gård, er det vigtigt, at børnene og I som familier får en oplevelse af, at der er hjertevarme, tryghed og ikke mindst omsorg. Vi prioriterer, at børnene er tilknyttet en stue med faste voksne. Der vil være stort fokus på forudsigelighed og genkendelighed i hverdagen samtidig med, at der er plads til fleksibilitet og foranderlighed, således den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i børneperspektiver. Der vil være fokus på, at vi tager godt imod hinanden om morgenen, f.eks. når det kan være svært at sige farvel. Vi hilser alle på og er imødekommende overfor hinanden. Herved skaber vi hjertevarme, tryghed og omsorg.